Gør forskelle til fordele!

JTI – Jungiansk typeindeks

Øget forståelse, bedre samarbejde, bedre resultater. Har I fokus på at optimerer relationerne og samarbejdet i Jeres virksomhed? 

Så er udviklingsværktøjet JTi – Jungiansk Typeindeks måske noget for dig som er leder og jeres medarbejdere.

En af styrkerne ved JTI´en er at det giver virksomheden et fælles sprog ved at give ledere såvel som medarbejdere en bedre forståelse for sig selv og sine kollegaer.

Bedre forståelse, giver som oftest bedre kommunikation, som igen giver bedre trivsel og som i sidste ende er med til at skabe bedre resultater.

Hvad er en JTI Personprofil?

Kortlægning af ens JTI profil er, i virksomhedssammenhængen, både et brugbart værktøj for den enkelte medarbejder og for hele arbejdspladsen. JTI står for Jungs Type Indeks og er en test der fokuserer på mennesker og personlig udvikling og til at give mennesker øget selvforståelse og forståelse og indsigt i hvordan andre mennesker agerer. Du kender måske til at der en (eller flere) af dine kollegaer på de arbejdsplads som du gang på gang har svært at samarbejde eller kommunikere med? Eller at nogen opgaver/ting motivere dig mere end andre? At der er ting du næsten altid springer over eller udskyder. At du bliver drænet af at være sammen med mange mennesker? Eller lige omvendt har brug for at være omkring en mennekser for at få energi? Jungiansk Type Index, JTI, giver en forståelse af, netop hvorfor det er sådan. JTI sætter navn på ligheder og forskelle mellem mennesker og fokuserer på, hvordan forskellighederne kan bruges konstruktivt individuelt såvel som grupper.

Jungiansk Typeindeks giver et godt afsæt i:

JTI - Jungiansk TypeIndex er brugbart til:

  • At opnå mere effektiv kommunikation
  • Få bedre samarbejdsrelationer
  • Få forståelse for andre JTI Profilers præferencer
  • Få indsigt og klarhed på dine styrker og udviklingsmuligheder
  • Et neutralt rum til at arbejde med konflikthåndtering både privat og i arbejdsmæssige sammenhænge
  • Øger motivation og arbejdsglæde

Når man kender sin JTI-profil får man en bedre forståelse for:

  • Hvordan vi foretrækker at bruge og få vores energi fra
  • Hvordan vi opfatter verden omkring os
  • Hvordan vi foretrækker at træffe beslutninger
  • Hvilken type livsstil man foretrækker 

Testen er et fantastisk værktøj til af få indsigt i dine styrker og udfordringer og kan også give et hint om, hvilke arbejdssituationer du vil finde dig bedre eller dårligere tilpas i. Derfor bruges JTI-tests også at mange virksomheder i forbindelse med ansættelser,eller medarbejderudvikling og sammensætning af teams.

Er du interesseret i at læse mere om JTI´en

Indenfor JTI beskriver man personligheden ud fra fire dimensioner. De fire personlighedsdimensioner beskriver personens foretrukne måde at være i verden på.

De fire dimensioner er:

  •   Energi dimensionen
  •   Den opfattende dimension (Mental dimension)
  •   Den vurderende dimension (Mental dimension)
  •   Livsstil dimension

     

    I Jungiansk Typeindeks har hver af de fire dimensioner to yderpunkter, der beskriver ens naturlige præference. I JTI hører man enten til den ene eller andet ”pol”. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan handle inden for et andet område end ens naturlige præference. I JTI skelner man nemlig mellem naturlig præference og adfærd. Og ens adfærd kan godt ændre sig afhængigt af situationen. 

    De 8 præferencer:

    •  Ekstrovert (E) –  Introvert (I)
    •  Sansning (S) – Intuition (N)
    • Tænkning (T) – Følen (F)
    •  Vurdering (J) –Opfattelse (P)

    Ud fra de 8 præferencer kan der totalt dannes 16 personlighedstyper. Hver af personlighedstyperne har deres særegen kendetegn, dog uden at nogen type er bedre end andre. Hver type har sine styrker, som man skal udnytte bedst muligt. 

    Nedenstående kan du læse lidt mere om de 8 præferencer.

    Ekstroversion vs. Introversion

    Her er tale om den såkaldte energi dimension, hvilket grundlæggende handler om, hvorfra du henter din energi og inspiration, og i hvilken retning du retter din energi.

     Er det mod udadvendthed, kontakt og kommunikation, eller mod indadvendt fordybelse og eftertanke. Generelt er E-præferencer handlingsorienterede, mens I-præferencer er tanke orienterede.

     Det er vigtigt at understrege, at man ikke kun er enten-eller, men de fleste mennesker har en præference i den ene eller den anden retning, som så kan være mere eller mindre stærk.

    Sansning vs. intuition

    Her er tale om en af de to såkaldte mentale dimensioner – den opfattende dimension – der handler om, hvordan du opfatter verden og henter informationer. 

    Har du en S-præference betyder det, at du henter information fra fakta, detaljer og konkret viden, mens folk med en N-præference forstår verden ud fra helheder, mønstre og overordnede principper.

    Folk med en N-profil vægter idéer og innovation på basis af abstrakte tanker og teorier, mens S-profiler foretrækker konkrete opgaver bygget på data og facts.

    Tænkning vs. Følen

    Dette er den sidste af de to mentale dimensioner – den vurderende dimension – som drejer sig om, hvordan du vurderer situationer og træffer beslutninger.

     Er det primært ud fra en logisk og objektiv overvejelse med basis eller træffer du beslutninger på baggrund af følelser, holdninger og værdier. 

    Grundlæggende er det forskellen på at træffe beslutninger på baggrund af, hvad der er logisk og rimeligt eller at træffe beslutninger på baggrund af hensyn som f.eks. empati, de involveredes behov eller en moralsk begrundet ”rigtighed”.

    Vurdering (J) vs. Opfattelse (P)

    Den sidste dimension er den såkaldte livsstils dimension. Her handler det om, hvordan du vælger at indrette dit liv. 

    Personer med en J-præference foretrækker en struktureret og velplanlagt facon med fokus på orden, mens mennesker med en P-præference har en mere løst struktureret og fleksibel tilgang til planlægning – med stor fokus på innovation, omstillingsparathed og spontanitet.

    Når du har taget en JTI-test får du en personligheds kode på 4 bogstaver, der illustrerer dine præferencer inden for de dimensioner, der er gennemgået ovenstående.

    Selv om det er vigtigt at sige, at personlighedstyperne netop kun er typer, og at man som helt menneske er meget mere end sin type, kan det alligevel være en god hjælp til at få identificeret og arbejdet med ens styrker og udfordringer. 

Sådan kommer du i gang

Du skriver til os og så tager vi en snak om hvad dine behov er. ​

Samtalen vil give dig et overblik over:

Hvilke tre mekanismer, du har behov for at håndtere først

Vores trin-for-trin bud på hvad næste skridt for dig kunne være

Vores input og anbefalinger, såfremt du ikke ønsker et forløb, men blot sparring

Book din samtale her

Bliv kontaktet for en snak om, hvad vi kan gøre for dig og din organisation